- Mineral · Poem

Det hele flyder (gennem klubben)

Et hav af stemmer forsvinder hvert sekund
Hende ved siden af kigger på mig og undskylder for
At hun skal hjem om en kort stund
Jeg forestiller mig selv sige at det er helt ok
Hun hører mig ikke igennem musikken, der lukker sig om vores sår

Samantha fortsatte ud forbi døren og ind i virkeligheden
Eller hvad der nu engang kommer bagefter
Hun undrer sig over hvorfra hun har vreden
Måske fordi der var lugtende hjemløse i toget
Eller fordi man snakker til folk til disse såkaldte fester

På klubbens mest virkelige sted står Bertram og pisser
Han elsker faktisk at tisse udenfor, hvor vi nu engang kommer fra
Hvis nogen kan få mit pis i kog, så er det optimister der vrisser
Når de rammer forbi stedet hvor de skyller tanker ud
Det gør ham pissehamrende lam og pirrende uklar

Et andet sted sidder vi sammen og drikker genert vin
Natten er stille og jeg smiler og undskylder for
At livet nogle gange ikke er en gul linje, snorlige og fin
Selvom det ikke er nogens byrde at belyse natten med andet end ord
Som spontant strømmer ned i toilettet før de opstår

Inde på gulvet står en ung mand og har sit livs fest
Han har briller og slikhår og fyrer den af til stjerner
Han er ofte som lille blevet kaldt for brilleabe svin autist
Hans bevægelser blæser de udtryksløse ansigter og tomme glas
Hans øjne skinner hårfint som de skønneste midnatslanterner

Klubben lukker når lykken er ankommet og bunden nået
Chef takker farvel til pisset i kummen og kigger på salen
Han tjekker guldet i sine bukser og diverse andre goder han har fået
Han indser, at ingen kender hans tanker lige nu
Han griner for sig selv sekunder før brækket kommer hele vejen ud af maven

Advertisements
- Mineral · Poem

Tre måder ikke at komme ind (i klubben)

Først
Mød nogle nye mennesker
Helst nogle skæve berusede personligheder
Grin
Sørg for at de glemmer dit navn
Lige ved INDGANG
Så VAGT kan vurdere,
At du ikke selv er herre over dit navn
Mist den magt

Dernæst
Tag dit fine tøj på
Alt dit fineste puds og lækre skjorte og
Sko
Sørg for at glemme nogle pæne sko
Lige ved INDGANG
Så VAGT kan vurdere,
At du er for grim og for kikset
Få noget mode

Sidst
Gå hjem og tænk alene
Indse at dit udseende og dit navn
Ok
Det hele er fandme helt i orden
Lige foran INDGANG
Inden VAGT kan vurdere
Hvor meningsløs i klubben du er på en skala fra ja til nej
Gå ind alligevel

- Mineral · Poem

Intro til klubben

Det rammer mig i bølger
Jeg er den eneste person i klubben
Mørke bølger og et fælles sæt tøj
Og replikker
Fælles emner at synge med på
En slags lyd
Men ingen ord på læberne
Og hvis de er der, forsvinder de i det larmende tomrum
Af ansigtsløse bølger som bevæger sig synkront
Ordentligt kaos
Her er vi alle ens
Det er bare ikke os der har bestemt hvordan
Men så længe du rider på bølgen og er ét med gulvet går det nok
Det skinnende bølgede sorte dansegulv

Entre -,100

Poem

Jeg vil udvide min horisont

Jeg vil udvide min horisont

Det slog mig i morges

Imens jeg stod i badet

Det gjorde egentlig temmelig ondt

Men jeg har brug for forandring

Så jeg udvider

Bygger ud og bygger nyt

En ny vinterhave

Med udsigt til garagen

Som har fået tagvindue

Som en del af mit projekt

Hvor jeg skifter alle møblerne ud med havelanterner i kulørt glas

De lyser så pænt op

Så man virkelig kan se tomheden

Der fylder mere end min nye samling prisvindende køkkenhaveplanter

Den isnende, øredøvende apati

Der maler mine øjne blanke

Og dræber vegetationen i min have

Som jeg havde tænkt skulle spille substitut for en eller anden form for identitet

Som jeg mangler

Det må jeg have glemt hen ad vejen

Så jeg går ned i grønthandleren og kigger lidt rundt

Men ingen hylder er markeret med ”personlighed”

Så jeg spørger hende den gamle med krøllerne bag disken

Om ikke de har noget bagi

Ude på lageret

Og hun vender sig rundt og vralter derud

Og vender tilbage med et træk på skuldrene og et undskyldende blik

Hvordan i alverden skal jeg nu bygge ud

Når min have er så tom

Og horisonten bag stakittet er så smal

Poem

Retch-a-sketch

I threw up this morning
It came out of nowhere
I wasn’t sure where to go
What to do
When the fluids flew
From my bowels to my mouth
From my mouth into the air
Like a disgusting water fountain
Spewing leftovers and spit
It was comical and sad
But nothing like a skit
And I dumped down, slumped down
Sat on my ass with my back against the bathroom wall
Inside my tiny bathroom stall
Those chilling marble tiles
Against my blazing hairy cheeks
The only solace a disgusting creature could receive,
A spray of stomach acid-filled relief

I sat on my ass this morning
Because I threw up in the sink
It was farcical at best
Feeling like I’d passed some sort of test
So I dare you now to go beat my score
Become a comedic abomination
Because when life gives you vomit in your trough
It’s probably best just to laugh it off