- Strøm af svaner · Poem

Den sidste joke

En dag blev jeg ramt af en tanke på kirkegården

Jeg tænkte på den natur og den skønhed, som præger min hverdag, og den afhængighed, jeg ikke kan komme af med

Jeg ved ikke hvad det er, og jeg finder ikke ud af det før det er for sent

Den anden dag blev mit hjerte presset

Og jeg overvejede, hvordan mine organer kan presses sammen så sikkert og alligevel skabe så meget tvivl i én krop

Så da jeg mødte den anden udenfor huset sagde jeg nej til den smøg hun stod med mens hun velfornøjet forsøgte at skubbe den ind i kæften på mig

Vi byttede et kys og en overraskende mangel på solidaritet og jeg kollapsede på en stol ved siden af

Mens jeg overvejede hvor svimmel hun gjorde mig

Den tredje dag kaldte hun mig en masse ord, som jeg senere tog til overvejelse

Ligesom man altid gør når man bliver kaldt forskellige ord

Og på kirkegården ligger de sidste ord, de endelige ord, de ord man vælger at stille til skue som en del af en skøn natur, hvad fanden det så end betyder

For vi dør for os selv, men sætter gravstenen for de andre

Vi sætter den, så Hr. og Fru Mortensen kan gå og glo på den fine natur klokken otte om morgenen

Eller så Pia kan blive frustreret over mængden af svært udtalelige navne mens hun tager sin aftenløbetur

Jeg lever for Pias frustration

Den minder mig om at hun findes, så jeg kan glæde mig over hendes frustration over manglen på nationalfølelse på den forvrængede gravsten

Og undre sig over hvad fanden den står for eller hvad der står

Det er en joke

Så, på min gravsten vil jeg smadre

På min gravsten vil jeg placere mit indebrændte had, alle mine skældsord smurte mig ind i, for sorte til at jeg kan gengive dem uden at forgifte luften

På min gravsten skal der stå en joke så voldsom, så fangende, at samtlige ægtepar og fitnessnørder der løber forbi

Stirrer med opspilede tørretumbler-øjne

På min gravsten skal blodet løbe ned af den grå flint, og blomsterne nedenunder findes ikke, ligesom at min krop nok ikke befinder sig i jorden og sårene ikke er mit blod eller mine nøgne kropsdele

Under et lag af visne torne

Fordi Gud har taget den

Det var en joke

Jeg donerer den nok til research

Eller giver den til hundene eller de fattige børn

Som alligevel kommer og leger på kirkegården

Fordi hvad helvede skal man gøre hvis man (ikke) er privilegeret nok til at bekymre sig om sin gravsten og bare gerne vil lege med pinde

Og i sidste ende håber jeg at de stopper op og kigger på min gravsten og overvejer hvor ligegyldig og samtidig egocentrisk fanatisk, solidarisk naiv, betydeligt gennemført gennemsyret sarkastisk

Et menneske må have været for at skrive sådan noget

Hvor endeløst hjernedød bankelam og megakogt manglen på kroppen under gravstenen må være

Ikke at de nogensinde lærer mig at kende, de vil ikke engang kende mit navn

For hvorfor skrive det på gravstenen

Når det i sidste ende bare er til låns

Endnu en joke

Jeg elsker at ryge, sagde rygeren

Jeg elsker at drikke, sagde alkoholikeren

Eller teenageren

Eller den middelaldrende idiot, der bare lige skal have én til

Jeg elsker en joke, sagde jeg

En joke på min gravsten begravet dybt i fremtiden

Når jeg finder den ved jeg at det er den rigtige, om jeg så skal bruge hele livet på at finde en joke der kan stå på stenen hvor folk skal tro min krop skal ligge uden mit navn eller min krop,

En Jællingesten uden budskab, en steneren tanke uden sjæl bagved eller under,

En besked til Gud med pakkepost uden budbringer eller modtager eller smøger

Eller et sidste kys

I en umådelig mangel på humor

Hvilket i sig selv jo er noget at tænke over

Altså helt ærligt
Større joke findes da

Jeg har bare ikke fundet den endnu

Advertisements
- Strøm af svaner · Poem

Græsk katolsk

Vi taler i Danmark om danskhed og flag

Om værdier og flygtninge, der skriger på anerkendelse mens de forstyrrer vores undertrykte nationalfølelse

Vi skriver sider og sider af ord og mellemrum mens vi prøver at finde en mening midt imellem endeløse meningsløse rum

Vi tyr til politik, og vi trykker på ”bliv medlem” i et dansk folkeparti, som måske eller måske ikke er folkets parti

På trods af at ”bliv” faktisk er tysk for bleiben, og ”folkeparti” kommer fra Volkspartei

For i sidste ende værner vi os selv mod verden, men pennen er vores våben og pennen er ladt med fremmedord

Hvis man da kan kalde dem det
Men verden er ikke lille og fyldt med købmænd mere, undskyld, fyldt med kaufmänner mere

Vi kan gå på the internet på vores computer i vores mobile phones med vores cover mens vi går igennem livet med whatever baggage vi kan bære

Og vi kan skrive hele sætninger på tysk eller engelsk eller fransk og det er alligevel dansk

Som for eksempel disse ord:

Galgenhumor på tastatur hurtigt nedskrevet som en lavine der rammer vores ækle indre

For i sidste ende sidder vi alle sammen
Danmark mit fædreland mit faders land min mammas land mit fremmedland

Svaner, kartofler, mejsel og vals, det hele er tysk og det sidste er dansk

Så med en smule sarkasme kan vi indoktrinere os selv til at tro, at personligt ejerskab ikke virker ud fra hvor man vælger at bo

I hvert fald er vores sprog ikke unique

Så vi åbner en ordbog og kigger på ord, som for øvrigt i sig selv er et tysk ord, kan vi glo og glo uden virkelig at forstå hvilket land ordene hænger sig på

Jeg er træt og sur af at høre ord blive brugt som om de betyder at vi er bedre end alle andres kultur

Så jeg ophæver mit abonnement på det danske sprog

Det er sjovt

For hvis man slår fremmedord op, står der at det defineres som et ord, der ikke er integrated i det danske sprog og stadig føles fremmed

Så åbenbart er en pacifist fremmed for os

Ligesom ordet poesi, ordet porøs, ordet prostitution, ordet procent, problematisk, psykologi, prestige, paranoia, paradoks og prosit

Og min perverse penis

- Strøm af svaner · Poem

En ode til skotske bjerge

Et tog kører mod korsvej

Et dilemma man har hørt før, men du inviterede mig ikke sidste gang

Hvor du tog toget til de skotske bjerge og så mennesker med og uden mål i livet bevæge sig under dig

Og jeg ville have været der, jeg ville have set dig køre med toget gennem den græsmark af muligheder, der uundgåeligt er overalt omkring dig

Selvom du måske ikke ser det

I stedet ankom dit tog til korsvejen, mulighederne lukkede sig sammen til en mørk skov, og din hjerne var lukket på vej imod de skotske bjerge

Men da jeg tog den samme tur med samme tog opdagede jeg en lysning i skoven, en ukendt ven, en stemme i mit sind, en ekstra tand der pludselig gror og presser indad

For i sidste ende blæser træer jo også i vinden

Og åbner op for et hav, en sejlads af muligheder som du aldrig så eller følte, som jeg begræder dig for

Guldet skinner kraftigst i bunden, for jo længere man kommer op, desto mere skinner solen i øjnene

Og man indser, at guldet blot var sølvpapir, der folder sig omkring dig, jo mere du betaler

Eller jo længere du venter
Jeg har ikke besøgt de skotske bjerge

Ligesom at der er så mange andre vidunderlige steder, som jeg aldrig nogensinde kommer til at se

For folk i bjerge er naturens magi hverdag, og den bliver triviel, og så kommer Skema tilbage, den største fjende imod frie valg og eventyr

Skema har nemlig kun én mester, og han hænger på folks vægge

Sammen bremser de folk, mine folk, som tager toget til fremmede lande og steder, hvor de aldrig har været

Og i sidste ende stopper den også mig, tvinger mig til at falde af toget og tage en cykel hjem

Hjem til de skotske bjerge, hvor sølvpapiret skinner

Mens man cykler over de grønne græsmarker, som er blevet lysende gule i efterårets skær

- Strøm af svaner · Poem

Det jeg liker er OK

Jeg kan lide Peter
Jeg mødte ham til en fest og kunne lide hans liking til mit stereoanlæg i min luksusvilla
Jeg blev venner med ham et par dage efter jeg havde mødt ham, og han kunne lide mit liv
Jeg var glad for at han kunne lide mit liv og min fødsel, så jeg kunne lide hans billede ved at like
Jeg likede hans smil og hans bukser og hans tøj og han kunne lide, at jeg likede, lidt
Jeg så at han likede en side om sjove mænd i ældreplejen, og likede med det samme hans like
Jeg så, at flere mennesker likede min sjove kommentar på hans liking til sjove mænd i ældreplejen
Jeg observerede, at mit rum nærmest glimtede blåt så det lyste helt ud på vejen, og jeg mærkede
Jeg mærkede sommerfugle i maven, og jeg så på min hånd, og min hånd likede mine følelser
Formet som en tommelfinger gned den sig op af mig, frem og tilbage, like for like
Jeg kunne selvfølgelig lide det, og da jeg havde liket Peters likes og lyster nok kunne han også lide
Jeg håbede selvfølgelig, at jeg også kunne lide like ham i det virkelige liv, som vi også skrev om
Jeg likede altid hans kommentarer når vi skrev med hinanden ved at sende glade likes tilbage
Jeg mærkede tommelfingeren spille og vokse endnu hårdere, og min mave blev opfyldt ved tanken
Jeg kunne lide Peter, nej, jeg kunne like Peter!
Peter og jeg blev like, best friends forever, og jeg kunne lide mit nye liv og lide de nye mennesker
Jeg så likede mine nye profiler, hvor Peter og jeg kysser og liker hinanden i en uendelighed
Jeg er lykkelig, og jeg kan lide det
Jeg kan like det
Jeg har det fedt
Jeg har også ret, for Peter likede lige min forlegne besked om det, ligesom at han kan lide mit liv
Jeg leger med min tommelfinger, og han lytter igennem skærmen, og jeg lyser op og tændes
Som et stearinlys, der brænder sig selv op mod loftet
Lykke og reb medfølger med login

- Strøm af svaner · Poem

Et koncept af tid og rum

8:10

Livet giver gode grin, men inden man når til dem, skal man uddannes

Så jeg går ind på mit skoleskema, og kigger på mit liv i tal og bogstaver

Mit skema er det samme som alle andres med små forskelle

Som i sidste ende er ubetydelige

10:05

Starten af livet kræver at man skyder sig selv i gang med hjælp udefra, og det er ikke lige nemt

Skema fortæller dig præcis hvor du skal være

Skema fortæller dig præcis hvad du skal bære og hvad du skal læse og hvornår du skal smile

Når den særligt stygge lærer ankommer og skal fortælle dig om elektrisk lys og ampere

Skema giver en ramme til dit liv, som omgiver dig og omfavner dig med binære tal

For det er sådan man lærer

12:15

Din fritid er huller i loftet

Meningsløse tomrum, der drypper på din glidende overgang i livet

Fra barn til et sted midt imellem til voksen til et menneske, som prøver tage sig selv seriøst

Skema hjælper igen, skaber mening i hverdagen, giver dig noget at støtte dig op af, når du har hjertesorger og ondt i røven og føler at du har smagt alt, hvad der skulle smages

Skema sælger avokadomadder for en tier stykket

Og giver dig mening i hullet i loftet, for nu skal du arbejde for den tier, og sådan bliver tomrummet fyldt ud

Skema udvider sig og fylder hele loftet

14:05

Skema er kun ét klik væk

Jo mere du klikker, desto vigtigere bliver det

Skema fortæller dig, hvornår du smutter væk

Bryder rutinen og drukner opad i et endeløst hul i loftet

Indtil de heldigvis falder nedad igen, tilbage på skolebænken og almen viden om tyngdekraften

16:45

18:15

20:30

22:45

Vi tjekker lige én gang til

00

- Strøm af svaner · Poem

Wingman

Mørk gade og lukket port

Skyggerne forfølger mig hele vejen fra sporet på togstationen, hvor jeg hastigt forsøger at undgå

Diverse fulderikker og folk, der har fået flere dumme råd i livet end mig

Min ven og min anden hjerne frygter ting

Som farer, konsekvenser og gamle mænd med grimme sting og brune sko og udslidt lædertøj

Men den første hjerne frygter intet

Den har nemlig en ven

Min usynlige ven

Min bagstive, morgentrætte, kølige heat-of-the-moment-ven

Min bedrøvede, følsomme, stenhårde lokumsbræt-ven

Min ven som stirrer på mig mens brækket løber ned i toilettet under os begge, samler os langsomt sammen mens vi bliver til én

I en let bunke, før vi bliver skyllet ud i en sky af meningsløse ord

Min wingman, der aldrig falder dybt, min solsikke, der kun skinner om natten når lyset tændes i lamper og røde lygter på Vesterbro

Min tåreven, som genkender fjende fra ubekendt på gaden når lygterne fra bilerne slukkes og kebabresterne bliver sort-hvide på deres vej ned i kloakken

Dernede svømmer han nemlig, gemt bag rotter og mus og spindelvæv der snor sig igennem strømmen af drømme i mit sind, når jeg bevæger mig igennem kloakken

Og jeg indser, fuld og fyldt med slam fra al larmen, at der måske er noget om snakken, når folk taler om at vi lever i et liv, hvor man bare skal tage sig sammen og kravle op af trappen

Varmen er stærkere, jo længere man kommer op, og da den rammer min sjæl og min krop indser jeg at det automatisk sletter enhver vrangforestilling om at drukne i byens kulde

Alkoholen rammer mig og slår mig ud, men jeg ved at hvis jeg skulle, så ville min første hjernes ven slå til, månelyset rammer mig nemlig, mens jeg ligger stille på sengen og griner for mig selv.

Et stærkt host fra det nederste af min bevidsthed ankommer, og min seng skifter farve

Månelyset forsvinder i en sky af slam bagved Københavns rådhustårn, der ringer for tredje gang, mens mine hjerner står triumferende på bakken, de har nemlig fritid sammen for sig selv

Jeg hoster en sidste gang inden mine øjne lukkes, og min tredje hjerne overvejer, hvad min wingman ikke gør for at slå mig ihjel.