- Sange fra Roskilde · Poem

Regnmanden

Vågen. På festivalspladsen
Tusindvis af sjæle uden kompas
Forvirrede skilte og kroppe der hopper over hegn
Kroppe der støder ind i hegn og kroppe der pisser på hegn
Hegn der ligger på jorden og tordenskyer på himlen og elledninger med sko på
Lugten af fortørnet mad der er selvbevidst om hvor dyrt det er
Skridt. I mudder
Sætter aftryk af bare fødder og grumsede tæer
Larm og råben fra en latterlig lyd i baggrund
Eksplosion af rock
Tusind farver der brænder sig ind i den øverste halvdel af kroppen
Smerter i den nederste
Et kollektivt skrig, en kollektiv undren og mangel på virkelighed
Drømme. Og tung oppakning
Gigantisk last og et vådt sæt undertøj
Der klistrer sig ind til den fugtige hud
Og efterlader mudrede aftryk
I samvittigheden og flasken med vin
Mens folk drikker sig i forvredne hegn
Til solen står op

Advertisements
- Sange fra Roskilde · Poem

Jesus og Dinosauren

Den anden dag fik jeg en gave

En genial idé som jeg nu vil sende som pakkepost

Til paven

For vi trænger alle sammen til at være lidt fundamentale for en gangs skyld

Så hvad om vi opdaterer vores uddannelsessystem i en uventet retning for hyggens skyld

Biologi og religion samles til ét fag, hvor vi kigger frem og tilbage

Vi kigger på heste og køer og fårehyrder og evolutionsteori

Og vi drømmer os tilbage til dengang jesus stod i paradisets have og følte sig befriet

Fra postmoderne drømmeri

Mens en Tyrannosaurus eller en Diplodocus forholdt sig fredeligt ved siden af til hans store fryd

Han kiggede på sin mave og indså at mad ikke er vigtigt når man har vin

Fordi hvis der er noget der kan befri sindet så er det fandme tanken

Om en dinosaurus, der spiser æbler i paradisets have

 

Efter at have ædt jesus råt

- Sange fra Roskilde · Poem

Vindmøllen

Sort røg

Grov smog og en mørk sensommereftermiddag

En forhekset skygge dækker deres udsyn og fordømmer dem

Til for evigt at bo under en maskine som kører i tomgang

Uden olie eller vin

For selvom de sejler ned af åen er det altid dem der ror

Og ikke dem der bestemmer retningen

Når den truende gigant folder sine vinger ud

Og flyver over åen som forkuller

I en sump af gamle dåser og forrådnet mad

Som var rigtig lækkert i går

Men som kun er blevet krydret mere siden da

Nede i det formørkede vand

Hvor det sender et omvendt smil ud til omverdenen

Mens ironien synker til bunds