- Same New Season · Poem

Waking, again

Google is,
makes us,
and will forever be
brilliantly problematic
especially in the mornings
I hate mornings
especially when I have to wake
and check things
ugh
just the worst
what a world
what worlds,
I should say
Because it’s two different worlds
not the internet and our world
but the one where we wake up
checking the internet
and the ones we read about
the ones who die
in faraway countries
the ones who cannot read us back
because how could they ever
bear to see us in the morning
curled up hair and blank faces
as we check the mirror
seeing ourselves and
that’s that
I hate those mornings
where I have to wake
and check things
people dying
just the worst
why do I get to see that?
what makes them think
I’ll want that
I’ll do something about that
I should do
something
but
I’m forever tired
Of checking the web
but I better do
I better Google
something
oh right
I won’t
nice

Advertisements
- Same New Season · Poem

Vi kører igennem intet sammen

Pladsen var tom

Fyldt med sammensmeltede hjerner

Vi sidder ved siden af hinanden i bussen

Vi har ikke hilst endnu

Men vi kan høre hinanden igennem

En masse nøgleringe der åbner op til døre jeg ikke kommer igennem

Pladsen er tom

Døren er åben

Alligevel går vi ikke ud

Det er som om vi godt kan lide den her mængde ingenting

Et kollektivt sted hvor vi alle sammen er på vej

Vi er en samlet masse der kan ignorere hinanden mens vi kører af den samme streg mod den samme destination med et par sædeskift undervejs

På vejen kører vi forbi tusind lukkede døre og klatretræer vi aldrig får sat os i

Sammen

Måske fordi vi skal sætte os selv sammen først

Så den tomme plads bliver fyldt op med noget andet end vores kropslige livstørst, en krop, en sjæl, en helhed, der godt kan rejse sig for diverse gamle damer når nøden er størst

Jeg ved ikke hvad der er værst

Tanken om at man ikke er hel endnu eller frygten for at man en dag bliver det

Og endnu mere forvirrende er rygtet der kører forbi i min hjerne om at du har en rolle at spille, en motiverende idé om en helt anderledes mængde, som ikke er ingenting

Mine tanker stopper idet du udfylder tomrummet mellem os

Og spørger om jeg vil rykke mig så du kan stå af

Kollektivt siger min krop nej, men jeg rykker mig så jeg står oprejst mens din helhed forlader sædet

Og jeg indser, at døren er lukket

Pladsen er tom, jeg er fanget i bussen

Vi kører videre

- Same New Season · Hverdagsmirakler

Bredden

Per?

Jaeh?

Fik I snakket? Om Thomas?

Njah.

Hvad lavede I så hele tiden?

Vi har siddet og fisket.

Men Per… Thomas er død!

Ja, det er han vel.

Har I ikke snakket om det?

Njah.

Jamen hvad har I så lavet!

Hmm… fisket.

Per trak den største, slimede fisk frem hun nogensinde havde set, og hendes skrig overdøvede næsten den underskønne stilhed ved bredden, hvor den tomme robåd vuggede så smukt.

- Same New Season · Poem

One Two Three Four

One two three four
Fish migrations on the floor
Once again they come from war
To eat to feed the spoils of neighbours’
We say they hate us but not to blame for
Whoever troublemakers want us to pay for
A life a death a gun a wound
A nation divided inside like a womb
One two three four
Swimming in pools of tears and yore
Dancing in waves like the wind and the sea
Splitting the eagles’ consumption by beetles
The big and the small feast on greasy remains of defeat
With daggers and knives and soldiers and rhymes
We stand for whatever we think
It seems when we blink we forget that the man on the top is the one in the mirror, to think
Whatever we did can they pay us a bit
Will we hurl like the storm soon as winter’s around?
But turn back around relax settle it down and remember that cultures used to
Meet

Five six seven eight
Take the bait don’t be afraid live life just the way you want to be
But remember that eyes can only see everything outside the will to be free
The fish in the sea swimming indiscreetly as they happily come to believe
That relationships really are the key
To whatever we’ve come to be.

- Same New Season · Poem

Dove

I’m a dove
Flying high above the sea
The world is my oyster
A clam you need only open
To enjoy its goodie innards
My wings are paper
My body sleek and aerodynamic,
fit for a creature of my stature
I soar over the mightiest oceans
Saltwater deserts like tiny puddles
And look down upon my oyster
Tears swelling in my eyes
From the humid gusts, I wonder?