Poem

Plageånd

“Ikke nu,” sagde den blege dreng.
“Ikke nu. Ikke senere. Helst aldrig, tak,” mente han.

Men han sagde ikke altid hvad han mente. Eller i hvert fald ikke det hele. Thi det var ham for meget at forlange. Og det er jo ikke at lyve, ikke at sige hele sandheden.

“Ikke nu, nej! Ikke nu,” måtte han gentage igen og igen, thi resten af sandheden ikke blev sagt, og hans plager dermed vendte tilbage med alle deres gode intentioner.

Og så sad han der. Uden at lyve. Og undrede sig over, hvorfor hans plager sådan måtte plage ham.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s